Tilbygning i Silkeborg

Børnefamilien elsker deres hjem og beliggenhed i Silkeborg, men behovet for mere plads og mere sammenhæng i hverdagen krævede en opdatering af boligen. Ønsket var at skabe bedre kobling mellem ude og inde, så udsigten til både skov og have kunne blive en aktiv del af hjemmets atmosfære. Med fokus på mere dagslys, åbne forbindelser og en moderne, venlig og funktionel indretning arbejder projektet på at forme et hjem, hvor rum og liv flyder naturligt sammen og hvor rammerne understøtter familielivet nu og i mange år frem.

Arkitekttegnet tilbygning i Silkeborg
Arkitekttegnet tilbygning i Silkeborg

Arkitektrådgivning og byggerådgivning i Silkeborg

At bygge til er ikke kun et spørgsmål om at få flere kvadratmeter. Det handler om, at huset skal blive nemmere at leve i og passe til familien, sådan som I lever i dag.
Hos TK Arkitektur & Byggerådgivning hjælper vi jer hele vejen, så tingene bliver gennemtænkt og til at have med at gøre. Vi lægger vægt på løsninger, der fungerer i hverdagen, og som samtidig holder sig indenfor de rammer, huset og grunden giver.

Vi hjælper blandt andet med:
• At få tilbygningen til at hænge naturligt sammen med det eksisterende hus
• At skabe gode lysforhold og bedre kontakt til haven og udsigten
• Planløsninger, hvor der er tænkt over flow, opbevaring og familieliv
• Materialevalg og proportioner, så helheden bliver pæn og rolig at se på
• Dialog med kommunen omkring byggetilladelse og lokalplan
• Sparring i forhold til håndværkere og priser, så I kan føle jer trygge i processen

Målet er, at I står tilbage med en løsning, der føles rigtig både for jer og for huset.

På dette projekt har vi hjulpet med

Vi har fulgt familien gennem hele den indledende del af processen. Først med et idéoplæg, hvor vi sammen afklarede behov, funktioner og ønsker til både lys og sammenhæng i boligen.
Herefter udarbejdede vi skitseforslag og 3D-visualiseringer, så familien tydeligt kunne se, hvordan tilbygningen ville opleves – både indefra og i samspil med haven og udsigten.

Da retningen var på plads, stod vi for myndighedsprojektet og håndterede dialogen med kommunen, så byggetilladelsen kom på plads uden besvær.

Hele vejen med fokus på ro, overblik og en løsning, der passer naturligt til huset og familien.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager processen inden man går i jorden?
Typisk 2–6 måneder afhængigt af myndigheder, rådgivning og håndværkere.

Hvad koster en tilbygning pr. m² i Silkeborg?
Alt fra 12.000–26.000 kr./m². Vi hjælper med materialevalg så vi kan få et realistisk budget tidligt.

Skal vi søge byggetilladelse?
Ja, og vi står for det hele, inkl. kontakt til Silkeborg Kommune.

Udfyld kontaktformularen, vi svarer indenfor 24 timer

← Back

Your message has been sent