Orangeri som tilbygning til sommerhus i Midtjylland

Familien ønskede et rum, der kunne binde de eksisterende bygninger på grunden sammen og skabe en naturlig overgang mellem hus, have og udeliv. Et orangeri, hvor lyset får lov at fylde, og hvor man kan opholde sig året rundt både til ro, samvær og de små pauser i hverdagen. Udtrykket er holdt moderne og enkelt, så det passer ind i omgivelserne og bliver en naturlig del af sommerhuset. Et indbydende rum, hvor man mærker nærheden til haven hele vejen igennem dagen.

Arkitekttegnet orangeri til hverdagsliv og samvær

Dette orangeri er tegnet som en naturlig tilbygning til sommerhuset og som et rum, man gerne opholder sig i. Lyset kommer ind fra flere sider, og man kan mærke årstiderne helt tæt på. Her er der plads til både stille morgenkaffe og lange aftener med dørene åbne ud mod haven.

Materialerne er valgt, så rummet føles varmt og naturligt uden at tage fokus fra omgivelserne. De store glaspartier giver sammenhæng mellem huset og haven, mens de enkle linjer holder udtrykket roligt og moderne.

Resultatet er et arkitekttegnet orangeri med en klar forbindelse til udeområdet og grunden omkring. Et lyst og brugbart rum, der binder det hele sammen og giver sommerhuset ny værdi både i hverdagen og i ferier.

På dette projekt har vi hjulpet med

I dette projekt har vi været med helt fra starten, hvor de første idéer skulle formes og gøres konkrete. Vi begyndte med et idéoplæg og skitseforslag, så familien kunne se, hvordan orangeriet kunne binde bygningerne sammen og skabe lys og opholdsrum.

Derudover har vi udarbejdet myndighedsprojektet og stået for ansøgningen om byggetilladelse, samt lovliggørelse af eksisterende byggeri, så alt er godkendt og registreret korrekt hos kommunen.

Undervejs har vi været med med tilsyn og sparring, så løsningerne blev udført, som de var tænkt og så processen kunne forløbe roligt og trygt.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man søge byggetilladelse for et orangeri?
Ja, i de fleste tilfælde. Et orangeri regnes som en tilbygning, og derfor skal det godkendes af kommunen, før arbejdet går i gang. Vi hjælper med myndighedsprojektet og sørger for ansøgningen, så det forløber roligt og korrekt.


Kan orangeriet bruges hele året?
Det kommer an på valg af materialer, isolering og døre/vinduer.
Nogle ønsker et rum til forår og sommer, andre vil kunne bruge det om vinteren også. Vi rådgiver om løsninger, så det passer til jeres behov og budget.


Hvad koster det at bygge et orangeri?
Prisen varierer alt efter størrelse, materialer og hvor meget der skal tilpasses det eksisterende hus. Vi starter altid med et idéoplæg og et økonomisk overslag, så I ved, hvad I kan regne med, før I beslutter jer.


Kan I også hjælpe under selve byggeriet?
Ja. Vi tilbyder både tilsyn og sparring undervejs, så udførelsen følger det, der er aftalt.
Det giver ro og tryghed i processen.


Hvad hvis der allerede står noget på grunden, der ikke er registreret korrekt?
Så hjælper vi med lovliggørelse af eksisterende byggeri, så alt bliver godkendt og opdateret i kommunens systemer. Det er en fordel at få styr på, før arbejdet går i gang.

Udfyld kontaktformularen

Vi svarer indenfor 24 timer

Tilbage

Your message has been sent

Advarsel
Advarsel
Advarsel
Advarsel!